Sverige april 2008
29/3 - 6/4 2008

Vi skulle op til Hornborgasjön og se/fotografere traner.
Vi havde besluttet at vi ville holde ved søens sydlige ende, ved "Tranedansen", det er der der bliver fodret.
Ved det at vi overnatter på pladsen får vi oplevelsen af morgenflyvning og aftenopbrudet, det var det hele værd.



Vi lå lige ud til det fredede areal. Det var dog lidt koldt så vi havde taget vores skitøj med, vi stod jo en del stille, så det er med at ku' holde varmen.




Da vi var heroppe sidste år fik vi en lille snebyge, det blev vi heldigvis forskånet for i år, men det var ikke mindre koldt, som det nok fremgår af de næste billeder. Hvis man vil vide mere om søen kan man gå ind på Hornborgasjöns hjemmeside.




I kan se flere tranebilleder ved at klikke på billedet.


Efter et par dage ved Trandansen kørte vi rundt om Hornborgasjön.
Det første stop blev Hångers udde ikke langt fra Trandansen. Der fik vi set en del af de andre fugle som bor ved og i søen. Vi så bla. Halemejser, Musvitter, Spætmejser samt div. ænder og gæs.




Og videre til Hornborga Naturum som i år blev udvidet med en pavillion lidt væk fra Caféen




Nu var det så blevet tid til at komme videre, efter 3-4 dage med at se og ikke mindst høre traner i de mængder, trænger man til "luftforandring"
Ikke for at det ikke var spændende nok, der blev jo netop i denne tid sat flere rekorder, bla. største antal traner talt nogensinde nemlig 15.300 og 13 dage med mere end 10.000.




Vi kørte sydpå, ned til Skåne og Söderåsens Nationalpark.
Lige ved Nationalparkens Naturum lå en lille campingplads 'Skäralids Camping o vandrehem'
På denne plads fandt vi et par meget aktive grønspætter så det gav et par gode billeder.


Der blev da også fotograferet andet end fugle, på pladsen og i den nærliggende Nationalpark.




Söderåsen Natinalpark er så absolut et besøg værd. Med kun ca 50 km. fra Helsingborg er det jo også til at komme til på rimelig tid.








Der er mange muligheder i Söderåsen Nationalpark, et dyre og planteliv som er ret unikt.






Tålmodighed gav pote, vi fik billeder af Bjergvipstjert og vandstær.



I den anden ende af Nationalparken havde man fra rigtig gammel tid indrettet en jagt med Dådyr.


Den lille campingplads vi havde fundet lå ret godt, og der var kun 2 min. over til Söderåsen Naturum og ind i Nationalparken.




Det er afgjort et sted vi vil vende tilbage til, med en natur så pragtfuld og storslået at man ikke kan komme igennem den hele på en lille uge som vi brugte denne gang, så på gensyn i Söderåsen.