Sommerferien
18/8 - 9/9 2007

Vi lagde ferien nordpå i år med tanke for, at vi skulle deltage i et folkedanserstævne i Harestua nord for Oslo en uge efter feriens start.
Vi kørte op i Sverige mellem Vätteren og Väneren, hvor vi havde udset os campingpladsen Bolmsö island camping på øen Bolmsö i Bolmen. Bolmen er Sveriges største indsø.


Nogle tyskere kom til pladsen i Land Rovere. Der er mange måder at campere på, og tyskerne var til lidt mere offroad end de fleste.




Vi boede midt i en naturoase med rigtig mange småfugle. Som de fleste vel har lagt mærke til, finder vi mere og mere ud til campingpladser, hvor der er et rigt dyreliv. Gerne i nærheden af et reservat eller lignende, og fra denne plads var der da heller ikke langt til Naturreservat Draven.




Vi har besluttet os for at bruge god tid op gennem Sverige, og efter et par dage ved Bolmen tager vi videre til en anden sø, som hedder Skagern.
Her havde vi fundet en lille plads Skagerns camping som er ejet af Caravan Club of Sweden. Det var en typisk fastliggerplads, som lå dejligt. Der var en del fugle og egern så vi også. En af fastliggerne havde samlet en hel kurv fuld af kantareller. Uhm!




Her havde vi en overnatning, hvorefter vi kørte lidt mere med retning mod Norge og havnede ved Glaskogens camping midt i et naturreservat mellem de to store søer Övre- og Stora Gla ikke langt fra Lenungshammar. Det var en dejlig campingplads, hvor pladserne var placeret hulter til bulter alt efter, hvor der kunne blive plant nok til at en campingvogn kunne være der. Hver plads havde strøm og et ildsted og fælles muldtoilet! Man skulle gå en kilometer for at nå et almindeligt toilet.




Vi blev velsignet med pragtfuldt sommervejr de næste dage, hvor vi bla. brugte en dag på at ro rundt i vores oppustelige kano ude på søen. Der var et væld af forskellige guldsmede og gæs og også en sortstrubet lom. Da vi kom hjem var den ene ponton i kanoen utæt, så ikke mere kanotur på den ferie! Men det blev vejret nu heller ikke til!




Nu var det så blevet tid til at køre til folkedansertræffet i Norge.
Vi besluttede os for at køre den korteste vej ifølge vores GPS i stedet for den hurtigste!!!! Det bør man nok ikke gøre med en campingvogn! Vi kørte væk fra hovedvejen og ind gennem skoven på en lille grusvej, hvor der pludselig i en lille lysning med blomster i "no wheres land" var et utal af kejserkåber og citronsommerfugle. Utrolig flot og uventet. Vi glemte helt at bekymre os for, om campingvognen nu var høj nok til at kunne køre i de indimellem lidt dybe markvejsspor!




Vi spiste frokost på en rasteplads ikke langt fra grænsen til Norge.


Vi nåede frem til vore norske venner noget før bussen fra Danmark.
Tryk her for at se billeder fra træffet.


Dansen gik hele weekenden, og det var stadig godt vejr. Vi var privat indkvarteret i vores campingvogn hos Berit og Mikael, hvor vi blev en nat til og derefter kørte mod vest.
Første stop blev Fagernes og Fagernes Camping.




Vi blev i Fagernes et par dage, hvor vejret desværre blev køligere. Men så måtte vi jo bare købe et par norske striktrøjer med for! Lige ved siden af campingpladsen lå Valdres folkemuseum, som bestod af en samling huse og diverse husdyr. Desuden var der et museum med norske bunader (folkedragter), som for os var interessant. Vi var på jagt efter bånd til Johns nye dragt, men dem fandt vi dog ikke her.




I byen lå der også en vandflyver, som man kunne leje. Byen havde også et større vandfald.




Vi kørte tidligt fra Fagernes. Vi ville se nogle stavkirker på vej ud til Flåm og det blev til de tre følgende kirker: Lomen, Øye og Borgund.




Borgund stavkirke havde vi besøgt i 2004, da vi var på skiferie i området. Dengang var kirken lukket, men nu fik vi mulighed for at komme ind i kirken.




Som nedenstående billede antyder skulle det nu blive nok så koldt mellem 10 og 15 grader om dagen og køligere om natten. Det sneede på toppen af fjeldene!




Vi valgte at køre ad den gamle kongevej, og kom forbi det gamle husmandsted Galdane, der har været beboet indtil 1947. I nærheden var der et vandfald.




For at komme til Flåm fra den side vi havde valgt, måtte man enten køre op over fjeldet, eller gennem verdens længste tunnel, "Lærdalstunnellen" som er 24,5 km. lang. Vi valgte tunnellen.
Flere steder i tunnellen havde man lavet en slags lysshow med fast lys i gul og blå, det var ret flot.





Flåm er en lille by med en berømt togbane kaldet "Flåmsbanen".
Flåm er utrolig turistpræget med ankomst af et til to krydstogtskibe om dagen. Og alligevel har man formået at bibeholde den livline, som det er at have en lille færge, der sejler rundt mellem bygderne i fjordene, og giver indbyggerne mulighed for at komme ud i resten af Norge ved hjælp af Flåmsbanen. Flåmsbanen har i Myrdal forbindelse med "regionaltog", der kører til henholdsvis Bergen eller Oslo.




Flåm camping skulle være vores base de næste dage. Vi skulle jo ud og køre med tog. Campingpladsen havde små terrasser, hvor vi kom op på en af de øverste, hvilket resulterede i en dejlig udsigt ud over havnen.


20 er det magiske tal på "Flåmsbanen". Det tog 20 år at færdiggøre banen til el-drift, der er 20 km. lang fra bund til top, på strækningen er der 20 tunneller og turen tager 3 X 20 minutter.

Toget kommer fra Flåm 2 m over havet til Myrdal 865,5 m over havet på omkring en time, maxhastigheden er 40 km/t.




Kjosfossen: Et vandfald beliggende 669 m over havet og med et frit fald på 93 m. Elven til dette fald kommer fra Reinungavatnet, og ledes ned til kraftstationen der leverer strøm til driften af banen. Toget holdt stille her, hvor der var lavet en platform passagererne kunne stå på, så man kunne beundre og fotografere fossen. Samtidig gik der nogle yndige piger rundt i fjeldet og optrådte til musik.




Vi valgte at gå ned fra Myrdal. Det er jo kun 20 km, men ak - det er ret stejlt, og det er noget, der kan mærkes i fødder og lægge. Vi kom halvvejs (det stejleste stykke), hvorefter vi tog toget resten af vejen ned. Vejen kaldes også Rallarwegen, da der er mange unge mennesker, der tager turen på mountainbike. Ikke helt ufarligt. Turen var smuk med mange vandfald og fosser.




Når man har købt billetter til banen er der også adgang til banemuseet, så det skulle vi lige se, inden vi skulle hjem i vognen og pleje vores ben og fødder.



Vi havde læst, at Norges mindste stavkirke ligger i en lille by "Undredal". Undredal ligger ikke langt fra Flåm, så det var selvfølgelig et must.
Selv om benene ikke havde det så godt efter gårsdagens strabasser, kørte vi gennem en tunnel til Undredal. Før tunnellen blev bygget kunne man kun komme dertil med færge. Indbyggerne levede af gederne og deres mælk.



Dagen derpå tog vi på minikrydstogt til nabo fjorden "Nærøyfjorden", hvor der inderst inde i fjorden ligger en lille by kaldet Gudvangen. Det var en utrolig smuk tur med høj solskin.



På tilbageturen lægger vi mærke til et udsigtpunkt over Aurland. Kaptajnen sagde, at det var noget nyt men absolut et besøg værd.
Vi lagde også mærke til, at der var et par paraglidere i luften oppe ved "udsigten".



Da vi var vel ankommet til Flåm, blev vi enige om, at den udsigt skulle vi have med. Vi kørte derfor derop. Der var en fantastisk udsigt, og forenden af udsigtsbroen var der var en tyk glasrude, så man kunne se byen nedenfor. Kommer man på disse kanter, bør man tage derop!



I stedet for at køre direkte tilbage til Flåm, valgte vi at køre hen over fjeldet af den gamle fjeldvej "Aurlandsvegen" til Lærdal. Højeste punkt på vejen ligger 1306 m.o.h. Temp. faldt til 4 graders varme, hvor der var 12 grader i Flåm. Der var meget øde og minimalt med bevoksning og med evig sne. Koldt og smukt og dagens sidste sol. I Lærdal tog vi atter Lærdaltunnellen til Flåm. Det blev til sen aftensmad.



Nu var tiden kommet til at vi skulle drage sydpå. Vi kørte mod Sverige, men havde lige en overnatning i Norge på Frognerstrand camping.
Derfra kørte vi ind i Sverige, hvor vi kørte omkring Ole i Örebro og fik eftermiddagskaffe, og fortsatte derefter til Vadstena. Vi valgte Vadstena camping, som udgangspunkt for de næste par dage.



Ikke langt fra Vadstena ligger "Naturreservat Tåkern" som vi selvfølgelig skulle besøge.


Panorama af Tåkern set fra Hov i østsiden af søen.



Det er et slaraffenland for fugle i alle størrelser. Der var 7 fugletårne søen rundt, og vi besøgte dem alle med skiftende held. Flere steder var der gangbroer på fugtig jord og ude i sivene, så man havde mulighed for at komme tæt på fuglene. Vi brugte nok 5 timer med at køre rundt om søen og se det hele og overlevede på overlevelseskiks, da vi ikke havde madpakke med. Der var ikke lige en café om hjørnet!


Vi så da også andet end fugle.




En anden seværdighed i nærheden  af Vadstena er "Motala motormuseum", som ligger ved havnen i Motala. Museet er privatejet og er bygget op, så de gamle ting er sat sammen i nogle opstillinger fra samtiden. Et lidt utraditionelt museum men absolut seværdigt.



Vi slutter vores ferie af i Økoparken Omberg. Vi gik en tur i noget af området, og et sted fik vi følgeskab af en ensom hest. Vi så egern, diverse fugle og guldsmede. Der var også højt oppe på bjerget et flot udsigtspunkt med udsigt ud over både Vänern og Tåkern.


Med et kik ud over Tåkern fra Økopark Omberg slutter en rigtig god ferie.