BTN træf i maj 2007

I bededagsferien afholdt BTN træf på Byaasgaard ved Hundested.
BTN er en campingklub vi har meldt os ind i, det står for Back To Nature, og det er en naturcamping klub - ikke Naturist klub.
Vi skulle være med for første gang, og var lidt spændte.


Nogle ankom om torsdagen og andre hen af fredagen.
Da de fleste var ankommet, og hjulpet på plads bød formanden velkommen.


Der var 19 vogne med til dette træf, og det ser jo flot ud oppefra.
Og så med BTN stander til at markere lejren, så vi ikke farer vild.


Jan og Henning havde været ude og fiske nogle hornfisk. De smagte rigtigt godt, og vi lærte at man kan bruge en Weber som rygeovn.
Det var ret godt vejr, så vi besluttede os til at ro en tur i kanoen.
Men ak og vé vi fik en læk og tabte luft, så vi måtte trække hjem.


Vi lavede et langt bord og grillede hvad vi nu havde taget med til fredag.




Lørdag skulle de fleste ud og opleve området. ØKO landsbyen i Torup og senere var det Knud Rasmussens hus
Her kan du læse en kort biografi af Knud Rasmussen


Jeg(John) skulle på arbejde, men Helle cyklede en tur rundt om campingpladsen. Ikke langt fra Byaasgaard ligger Grønnesse skov som gemmer et fortidsminde, nemlig Carlstenen som er en gammel stendysse fra ca. år 3500 fkr. Se tavlen.


I løbet af lørdagen blæste det lidt op, så da vi skulle spise til aften måtte der sættes læsejl op.
Vi måtte også ty til trøjer og tæpper, for til sidst at trække ind under Hanne & Henning's solsejl.




Men der var alligevel nogen som skulle være pakket ind.


Søndag morgen vågnede vi igen op til et pragtfuldt vejr. Vi skulle ikke være ude på bestemt tid, så vi ville lige prøve kanoen, den var blevet lappet, og skulle kunne holde luft.
Så vi tog en tur ud omkring pynten hvor der var nogle skalleslugere og selvfølgelig også skarver.


Vi slutter en dejlig weekend af med BTN med et billede af en engpiber.