Lapland marts 2016

Vinterferie til Lapland

Birgitte kom til Finland for at holde vinterferie med os.
05/03 2016.
Vi pakkede vognen med mad, hund, ski, stave og støvler, og alle i godt humør. Kørte nordpå over Oulu til Kemi, hvor vi besøgte et slot bygget af sne og is. Der fik vi os et ”shot” i et glas af is i isbaren. Riitta tog glassene med ud i bilen i fryseren.





Gik efterfølgende en lille tur på isen i fjorden (Den Botniske bugt allerøverst).


Kørte derfra nordpå, op til Rovaniemi – hovedstaden i Lapland. Landede ved dansestedet i den nordlige udkant af byen omkring kl.20:30, parkerede bag hallen hvor vi fik strøm. Dansede til ca. kl. 23:00, da vi alle var trætte.


06/03 2016.
Afgang til turist attraktionen ”Polar Cirklen” som ligger lidt nord for Rovaniemi og ved siden af ”Santa Village” som kun er åben november-december. Den finske julemand har et kort arbejdsår! Gik tur i området hvor der foruden en masse souvenir butikker, også var mulighed for kanetur med rensdyr, hundeslæde tur eller snescooter tur – alt til pebrede priser!




Sidst på eftermiddagen videre nordpå til skisportsstedet Luosto, hvor der også er en vinteråben campingplads.


07/03 2016.
Her er mulighed for alpin skiløb og selvfølgelig langrend, som vi havde medbragt udstyr til. Besøgte de lokale souvenir steder, som solgte det sædvanlige ”made in taiwan”!
Efter frokost iførte vi os udstyr til langrend og startede på en 4 km tur ud til en cafe i skoven. Birgitte havde lidt svært ved at få gang i de gamle ben, så et par fald eller 4 på rumpen måtte der til i starten!



Da vi nåede frem til ”Cafe Torvisen Maja” havde Birgitte ikke styr på sine knæ, så hun tog en taxa tilbage til camping, mens Riitta og John returnerede på ski. Faktisk var det lettere at løbe tilbage end ud!
Afsluttede dagen med en tur i sauna – pragtfuldt!




08/03 2016.
Sov ikke så længe, da vi var løbet tør for gas til varmen. Hos det lokale supermarked havde de ikke nogen komposit gasbeholdere, så vi kørte en tur til byen Sodankylä og fik de nødvendige to flasker gas. Det var det nordligste Birgitte nogensinde havde været her på jorden. Da vi var tilbage i Luosto, gik vi en tur med Aviaia i området, bl.a. forbi det dyre hotel med hytter med glastag over soveværelset så man kan se nordlyset fra sengen, samt forbi det gamle hotel og ned til to små søer.



09/03 2016.
Afgang fra Luosto sydøstlig retning til Pyhätunturi, som er et lidt større skisportssted. Sammen med Luosto er dette en nationalpark, så her besøgte vi naturcentret. Videre mod sydøst ad isede landeveje, som bød på små landsbyer her og der i den store finske skov. Vi så desværre ingen elge eller vilde rener – Finland er stort så de kan nemt gemme sig! Vi kom forbi en campingplads med vinteråbent, men der var ingen hjemme. Den sidste del af turen sydpå bød også på tågebanker, så det var lidt af en udfordring, men vi nåede frem til Ranua Wildlife Park, hvor vi efter lidt søgen fandt receptionen til Ranua Zoo Camping. Dog var der kun tre minutter til saunaen lukkede, så den måtte vi droppe.


10/03 2016.
Det meste af 3,5 – 4 timer tilbragte vi i den fantastiske Ranua Wildlife Park med alle de nordiske dyr og fugle.


På et tidspunkt sneede det tæt, men vi var klædt på til det! Der er årsag til at komme igen om sommeren,
da enkelte dyr lå i hi.


Opbrud og hjemtur sydpå via Kempele for at shoppe i Zeppelin og finde fodtøj til Aviaya.
Bliver skægt at se hende med alle fire støvler på!


11/03 2016.
Hjemme på Ahonperantie 34 igen. På ophørsudsalg i Oulainen, hvor vi købte tøj med store rabatter.
Besøgte Riitta´s forældre på genoptræningscentret.